Nyheder - Panther's Homepage

Go to content

Spilledag

Panther's Homepage
Published by Panther in Nyheder 2016 · 19 November 2016
Bestyrelsen i det orkester, hvor jeg spiller, havde fået en fantastisk god ide. De havde inviteret et par gæste-lærer en lørdag, som skulle øve med de forskellige grupper i orkesteret. Det vil sige, at vi (saxofoner) for en gangs skyld fik en lærer, som var træblæser. Faktisk spillede hun alt sax, og jeg var meget spændt på, hvordan hun ville være, for jeg gik lidt med tanker om at spørge hende, om hun ville være interesseret i at give mig nogle lektioner.

Det var en fantastisk god dag, og jeg lærte en hel masse.  Det var selvfølgelig julerepertoiret, der skulle øves, og i år havde jeg æren af at have et solist nummer - Santa Baby. Det er et swing nummer, og jeg blev pænt belært om, hvordan den slags skal spilles ordentligt. Det var en fornøjelse.

Jeg håber absolut ikke, at det er sidste gang, at vi skal have sådan en øvedag i orkesteret, for det giver en hel masse viden og ny energi. Desuden fik jeg telefonnummeret til hende, så jeg kan kontakte hende i det nye år for at lave en aftale om nogle lektioner.


Flere play-along noder


Back to content