Nyheder - Panther's Homepage

Go to content

Julehåndklæder

Panther's Homepage
Published by Panther in Nyheder 2020 · 13 December 2020
De nåede frem inden jul. Ja, det er altså håndklæderne, jeg snakker om :-) Jeg havde fået en ide om, at det kunne være hyggeligt at have håndklæder til jul, som er af en ordentlig kvalitet. For mange, mange år siden købte jeg nogle billige nogle, men fordi de er så tynde, så får jeg dem ikke brugt. Og gæt engang hvad jeg fandt på Amazon? Julehåndklæder.

Nåh, men så gik jeg på jagt. Hurtigt fandt jeg ud af, at håndklæder med julemotiver er svære at få til Danmark pga copyright af billedet. I stedet fandt jeg et sted, hvor jeg kunne bestille håndklæder i mange forskellige kvaliteter og farver, og så kunne man få skrevet på håndklæderne i forskellige farver.

Jeg gik i gang med at bestille, men ifølge den foreløbige leveringstid så ville de ikke nå at dukke op inden jul, men jeg bestilt alligevel og krydsede fingre. Og minsandten om jeg ikke var heldig, og nu står jeg så med resultatet i hånden. Jeg har købt to forskellige kvaliteter i to forskellige farver. Der er skrevet på dem i forskellige farver og med forskellige skrifttyper. Resultatet kan ses herunder.

Jeg skal have bestilt nogle flere, og nu har jeg fundet ud af, hvilken kvalitet jeg bedst kan lide (det røde). Jeg kan også bedst lide skrifttypen på det røde håndklæde, til gengæld bryder jeg mig ikke om sølvfarven - den skal være guld. Men det bliver først til næste år, at jeg bestiller dem hjem.




Back to content